Afhænigheder
Afhængighed Undersøgelser viser, at hver femte voksen har problemer med afhængighed i løbet af livet, flere mænd end kvinder. Alle former for afhængighed medfører ændringer i almindelig adfærd. Disse ændringer er ofte kendetegnet ved et tvangspræget behov for at udføre en bestemt handling eller få tilført et stof pga. de virkninger, man forbinder og/eller oplever med det. Som eksempler på afhængighed kan nævnes afhængighed af sukker, alkohol, stoffer, sex, spil, træning og overdrevet indtag af mad.
Afhængighed har både en fysisk og en psykisk dimension. Fysisk afhængighed er et resultat af, at kroppen har vænnet sig til at få tilført et stof, så der opstår symptomer, abstinenser, hvis indtagelse af stoffet udebliver. Symptomerne kan f.eks. være: Kvalme, opkast, diarre, hovedpine, feber og kramper. Fysisk afhængighed forstærkes af trangen til at undgå symptomerne. Psykisk afhængighed er i højere grad selve følelsen af, at man ikke kan leve uden at få tilført stoffet eller udføre handlingen. Man kan også tale om psykiske abstinenser, som kan vise sig som angst, tvangstanker, selv lede eller lyst til at skade sig selv. Der er forskel på forbrug og misbrug. Man kan sige, at et forbrug først bliver til et misbrug, når forbrugeren bliver afhængig. Personer, der er afhængige af et stof har ofte oplevelsen af, at de ikke kan mestre bestemte situationer, eller sågar overleve, uden dette stof. Personer, der er afhængige af at udføre en bestemt handling kan opleve noget tilsvarende. Derved kan de positive antagelser om stoffet/handlingen forstærkes, mens tiltroen til sig selv mindskes. Mennesker, der er afhængige vurderer ofte, at det er umuligt at ændre adfærd og tankemønstre. Samtidig får afhængighed også ofte den afhængige, misbrugeren, til at se bort fra viden om negative konsekvenser samt fremhæve og opfinde positive konsekvenser. På den måde opstår der en ond cirkel af tanker og handlinger, der bekræfter og vedligeholder afhængigheden. For at stoppe afhængigheden og misbruget, er det nødvendigt at bryde disse tankemønstre.
Det kan man gøre med hypnose! Nogle mennesker er mere udsatte for at oparbejde en afhængighed end andre. Man kan være mere udsat, hvis man plages af personlige problemer, er usikker på sig selv, lider af lavt selvværd eller manglende selvtillid, har kontaktproblemer eller lider under en følelse af, at omgivelsernes krav til en er større, end man kan leve op til. Så i forhold til afhængighed ser det ud til, at personlighed, tidligere livserfaringer samt opvækstvilkår kan spille en afgørende rolle. Alligevel skal man ikke drage alt for vidtgående slutninger på baggrund af dette. Afhængighed kan også udvikles hos mennesker, der tidligere har virket både stabile og harmoniske, og som tilsyneladende kommer fra velfungerende familier.
Afhængighed ses til tider sameksisterende med andre problemer. Det kan f.eks. være et biprodukt af socialangst eller være en måde at selvmedicinere sig på. I behandling af afhængighed er det derfor nødvendigt at udrede alle problemstillinger nøje, så alle elementerne i forhold til afhængigheden behandles. Derfor foregår behandling af afhængighed hos mig med både samtaleterapi og hypnose. Og du kan hjælpes af med dit problem, hvis du vil! IvanTopholm
- Afhængighedsdefinition: Afhængighed er præget af et tvangspræget behov for at indtage et stof eller udføre en handling, ofte på bekostning af ens velbefindende.
- Typer af Afhængigheder: Der nævnes flere typer af afhængigheder, såsom alkohol, stoffer, sukker, sex, spil, træning og overdreven spisning.
- Fysisk vs. Psykisk Afhængighed:
- Fysisk Afhængighed: Vant til et stof, hvilket fører til abstinenssymptomer ved ophør.
- Psykisk Afhængighed: Følelsen af at være ude af stand til at leve uden det pågældende stof eller handling, ofte ledsaget af angst og tvangstanker.
- Forbrug vs. Misbrug: Forbrug bliver til misbrug, når der opstår afhængighed.
- Ond Cirkel: Afhængigheden kan skabe en ond cirkel, hvor positive opfattelser af stof eller handling forstærkes, mens selvværdet svækkes.
Behandlingsmuligheder:
- Hypnose og Samtaleterapi: Kombinationen af hypnose og samtaleterapi nævnes som en metode til at bryde de negative tankemønstre, som understøtter afhængigheden.
- Individuelle Risici: Nogle individer kan være mere sårbare over for udvikling af afhængighed baseret på personlige problemer, lavt selvværd eller sociale forhold.
- Samsidende Problemer: Afhængighed kan optræde sammen med andre psykologiske problemer, som social angst, og det er vigtigt at behandle alle involverede elementer.
Konklusion:
Afhængighed er en kompleks tilstand med både fysiske og psykiske aspekter. En vellykket behandling skal tage højde for individuelt tilpassede strategier og anerkende de underliggende problemstillinger.
Hvis du eller nogen, du kender, står over for udfordringer med afhængighed, kan det være værd at søge professionel hjælp, som nævnt i teksten. Behandling kan være en vej til at genoprette kontrol og velvære.