Fobier
Fobier.
En fobi er en irrationel og ofte uforståelig frygt for en bestemt genstand eller situation.
De fleste mennesker lærer at leve med deres fobi, men for nogle kan frygten være så intens, at de har behov for behandling.
Estimeret lider omkring 700.000 til 800.000 danskere af en form for fobi.
Der findes tre grundlæggende typer af fobier: enkle fobier, socialfobi og agorafobi.
**Enkle fobier** er karakteriseret ved en overdreven frygt for specifikke genstande eller situationer,
såsom slanger, edderkopper, højder, tordenvejr, små rum eller flyveture.
De fleste enkle fobier opstår efter konkrete oplevelser, mens andre kan skyldes en kombination af forskellige oplevelser og tanker.
**Behandling:** Psykologisk behandling, herunder hypnose, tilpasses den enkelte persons fobi.
Resultater viser, at op mod 90 % af personer, der gennemgår 1 behandling, oplever forbedring eller helbredelse.
**Socialfobi** er en overdreven angst i sociale situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.
Det handler om frygten for at opføre sig pinligt, blive kritisk vurderet eller dømt af andre.
Angsten kan ledsages af fysiske og psykiske symptomer, som i nogle tilfælde er så kraftige,
at personer med socialfobi undgår sociale aktiviteter helt.
Socialfobi er den mest udbredte angstlidelse. især blandt børn.
**Behandling:** Psykologisk samtaleterapi kombineret med hypnoser har vist sig effektiv til at reducere eller helt fjerne angsten.
De fleste oplever en betydelig forbedring efter behandling.
**Agorafobi** er frygten for at få et panikanfald i offentlige eller utrygge omgivelser,
hvor det kan være pinligt, eller hvor hjælp er vanskelig at opnå.
Denne form for fobi indebærer en frygt for situationer, hvor man føler sig fastlåst eller utryg,
såsom offentlige steder, brug af offentlig transport, indkøb eller steder med mange mennesker.
Omkring 5 % af befolkningen oplever agorafobi på et tidspunkt i livet, og lidelsen er mest almindelig blandt kvinder.
Typisk begynder den i teenageårene.
**Behandling:** Agorafobi kan effektivt behandles med hypnoterapi.
Gennem indledende samtaler og hypnose undersøges de underliggende tanker bag angstfølelsen.
Ved realitets tjek og omstrukturering af tankerne i hypnosen kan angsten mindskes eller helt forsvinde.
Ivan Topholm