Historien om hypnose

Hypnose og selvhypnose går rigtigt mange år tilbage i tiden.
Ifølge Wikipedia er der fundet papyrusruller dateret til 1552 f.Kr. hvor der beskrives hypnotiske induktioner.
Hypnose, som de fleste kender det, stammer tilbage til Franz A Mesmer, der kaldte det magnetisme.
I nyere tid forbindes hypnose med hypnoterapi af Freud og Jung.
Den dygtigste, eller i hvert fald den, der er mest kendt for brugen af hypnose og selvhypnose i senere tider,
er uden tvivl Milton H. Erickson. Erickson er min’ store inspirationskilde.
Jeg er især meget inspireret af hans brug af metaforer i behandling – en metode, jeg gerne bruger.

Hypnose navngives
Hypnose fik navn i starten af 1800-tallet af den engelske læge James Braid.
Braid mente, at den hypnotiske tilstand minder meget om søvn
og opkaldte derfor hypnose efter den græske gud for søvn, Hypnos.
Derfra udviklede hypnosen sig hurtigt.
Man begyndte at forstå, at man arbejdede med den menneskelige evne til at forestille sig noget,
og at man derved kunne påvirke underbevidstheden, det ubevidste sind.
I lang tid var der dog to tilgange til hypnose.
Ifølge den ene var hypnose af en mere esoterisk natur, dvs.
kun bestemt for særligt indviede og omgivet af mystik.
Ifølge den anden tilgang kunne og skulle hypnose udvikles til en hypnoterapeutisk metode,
der kunne bruges til at kurere mentale sygdomme.

Ingen mystik
Der er intet dramatisk ved at blive hypnotiseret, og langt de fleste er modtagelige for hypnose.
Hypnose virker kun, hvis klienten samarbejder med hypnotisøren, og ingen kan hypnotiseres mod sin vilje.
Under hypnose føler du dig meget afslappet, men du falder ikke i søvn og kan følge med i alt, hvad der foregår.
Afslapningen er ikke et mål, men et middel, og du kan altid afbryde en behandling.
Jeg behandler kun folk, der kommer af egen fri vilje, og et ligger fast: Jeg kan ikke få dig til at gøre noget mod din vilje.

Ivan Topholm