Sorg og tab

Sorg skal leves – og ikke fikses.

Hvert enkelte menneskes sorg er speciel. Vi sørger over at have mistet noget,
der også var en del af sig selv. Måske drømme eller ønsker.
Nogle sørger over en kærlighed der gav livet mening, en mening som nu er væk.
Andre sørger over en fremtid der nu ser anderledes ud.

Vi sørger ved at lade tårerne løbe.
Andre begiver sig ud i projekter der kan aflede tankerne om sorgen. (Opgave løser)
Udtrykkene kan være meget forskellige.
Den nyeste forskning tyder på at mennesker i sorg veksler mellem det ene øjeblik at mindes fortiden,
og det de savner og det næste øjeblik prøver at se fremad på det nye der venter.
Nogle oplever det ved at de til tider kan gå og ordne i haven og alt føles under kontrol,
mens de pludselig begynder at græde ude blandt andre.
Det ene øjeblik synes man at det går godt og det næste øjeblik falder det hele sammen.
Somme tider forsøger man også at benægte det der er sket,
somme tider vil man helst fortrænge.
Det er også ok, så længe det ikke er for massivt.

Det er vigtigt ikke at have et forestilling af,
at der er et bestemt sorgforløb man skal igennem. (Sorg faser)
Sorgens forløsning er ikke afhængig af antallet af tårer.
Sorg kommer hvor der har været kærlighed og vilje til stede.
Lever vi længe nok vil vi opleve at det er prisen på at have levet et liv i kærlighed.

Vi sørger over at have mistet, over ikke at skulle opleve det mistede igen.

Sorg er ikke noget, der skal overstås, så man kan komme videre med livet.
En sørgende har brug for tid.
En kan have brug for at tale om det, der er passeret.
Men ikke med hvem som helst.
Sørgende udvælger ofte deres samtalepartnere med omhu – og det skal respekteres.

Somme ting kommer man sig aldrig helt over. (erkendelse)
Man lærer at leve med dem. Der kan godt gå noget tid inden sorgen føles overkommeligt.
Ofte er de første 3-4 mdr. de sværeste at komme igennem.
Her veksler følelserne ofte mellem ked af hed, vrede, savn, længsel og tristhed.